Gæs og ænder
Hos os er det muligt at købe økologiske gæs og ænder året rundt.
Vi modtager vores gæs og ænder som daggamle.
Når der er varmefri åbner vi dørene til deres ude areal med grønt og en sø, hvor de kan gå og hygge sig indtil de skal slagtes.
Vores ænder af racen Dansk Landand. Andekødet er mørt og saftigt, med en sød, dyb og fedtholdig smag. Fedtindholdet i denne race bidrager til saftigt andekød med sprødt skind, ved korrekt tilberedning.
En and perfekt til mortensaften, juleaften eller på grillen en sommeraften.
Gæssene er de almindelige hvide gæs.
Når gæssene har en vis størrelse, er de rigtig gode til at hjælpe os med at holde ræven væk.
De skrapper nemlig af den mindste lyd eller bevægelse, som kommer uden for deres flok.
Både gæs og ænder fodres med afrens fra vores korn, æbler fra træerne i og omkring andegården, økologisk andefoder, samt grønt.
Både gæs og ænder slagtes i 2026
vi er klar til det traditionelle salg af and til mortensaften, juleænder og julegæs midt oktober .
Ønsker man en and eller gås uden for sæson er det også muligt.
Vi har ænder og gæs liggende, som er klar til mortensaften
Priser på økologiske gæs og ænder 2026
Ænder 170 kr/kg i vægtklasse 2,5 -2,8kg, 2,8- 3 kg, 3-3,7kg
Gæs 185 kr/kg i vægtklasse 4 – 4,5 kg, 4,5- 5 kg, 5-5,5kg, 5,5+kg
Vil du sikre din økologiske julegås/juleand i 2026 Kan de bestille i webshoppen fra midt oktober
Den største and/gås er altid tilbage, men kunne du tænke dig en and over 3 kg eller en gås over 5,5 kg, er en bestilling nødvendig, da vi er begrænset i denne vægtklasse.